Vores historie
Ruds-Vedby Garden er en af de få landsbygarder der er tilbage i Danmark, beliggende i Ruds Vedby på Vestsjælland.
Ruds Vedby Garden er et tamburkorps.
Idéen om en garde i Ruds Vedby opstod hos vores stifter Carsten Pedersen i 1987. Han fik nemlig at vide af en journalist på "Svikmøllen", at Ruds Vedby var kåret til Danmarks mest umusikalske by. Det skulle Ruds Vedby ikke havde siddende på sig, og derfor skabte han, RUDS-VEDBY GARDEN.
Garden har gennem alle årene repræsenteret lokalområdet, ved festlige
og folkelige arrangementer, stævner og mesterskaber på bedste vis. Foreningen
er drevet af en frivillig bestyrelse og har 2 musik instruktører ansat til, at
varetage den musikalske del i samarbejde med Gardens frivillige hjælpeinstruktører,
som består af gardere.
I Ruds-Vedby Garden er der plads til den enkelte og Garden rummer derfor børn med forskellige baggrunde og sociale lag. Alle børnene trives i Gardens faste rammer, hvori musikken og uniformen i særdeleshed også spiller en vigtig rolle. Nok er vores Garde en mindre forening, men Ruds-Vedby Garden er et konkret eksempel på livslang dannelse.
Ruds Vedby Gardens formål med at drive denne forening er, at skabe et godt attraktivt fritidsaktivitet til lokalsamfundets børn og unge. En fritidsaktivitet hvori den unge lærer om sociale kompetencer, personlig udvikling og ikke mindst det at høre til i et fællesskab gennem musikken. Her er ingen forskel på alder, køn, nationalitet eller socialt lag, her skal være plads til alle og den enkelte.
Den unge vil opbygge robust karakter, hvor mobning ikke eksistere og den unge vil møde verden med større gå på mod.
Ruds-Vedby Garden repræsenterer også i den grad vores lille landsbysamfund, da Garden har optrædener på hele Vest- og Midtsjælland, hele året rundt. Vi er repræsenteret ved vores deltagelse i andre garderkorps' jubilæer og arrangementer over hele Danmark, og vi er repræsenteret ved Danmarksmesterskaberne for Bygarder. Hertil skal der også nævnes vores mange udlandsture, hvor b.la. Sverige, Spanien, Ungarn, Østrig og ikke mindst, Kina er på vores oplevelsesliste.
Vi har set næsten 300 børn og unge igennem Ruds-Vedby Gardens historie. Vi glæder os til at følge udviklingen hos flere.